|
|
|
| 1st Avenue Star
|
|
1st Avenue
Star er storladen, rå, kompromisløs rock med stærke, fængende
melodier, gennemarbejdede kompositioner og magi.
1st Avenue Star har for nylig boet tre måneder i New York, hvor de har spillet show cases,
skabt kontakter og forberedt deres
selvfinansierede debut EP, som vil blive indspillet og udgivet i
Danmark. 1st Avenue Star er i dialog med
Scott Cohen (manager for The Raveonettes) og Richard Gottehrer (Blondies/The Raveonettes producer), som vil følge deres udvikling.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Aimona
|
|
Aimona er en Københavnerbaseret kvartet men med rødder i
andre nationaliteter: To danskere, en franskmand og en islænding. Bandet blev i nuværende formation dannet i september
2002, og Aimona spiller enkelt rock med hang til det store klimaks.
Inspirationskilderne spænder vidt fra Beatles, Led
Zeppelin, The
Who og over Grunge og Britpop bands. Man kan forvente et show med
fuld tryk på og vellyd for ørene!
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Alberte |
|
Med mere end 15 år som en af de mest charmerende og
varme pop-profiler på den danske scene har Alberte, som en af
de meget få, et stort og trofast publikum såvel blandt
børn som blandt voksne.
Med en fortid som bl.a.
barneskuespiller, bartender og hotelmedarbejder i USA,
indledte hun som 22-årig i 1985 sin "Bamse og Kylling"-karriere som
Luna. Samme år debuterede hun med albummet
"Alberte", hvor der fra starten blev der lagt mærke til
sangerinden, der med sangen "Mexico" kunne åbne karrieren med
et hit. 1991 blev det år, hvor Alberte spillede sig på alles
læber og ind i manges hjerter med et charmerende popalbum "Lyse Nætter", der endte med at
sælge over 200.000 eksemplarer i Danmark.
Et eget varmt og bevægeligt udtryk fundet i
kombinationen af storswingende verdensmusik og iørefaldende
amerikansk pop er kendetegnende for Alberte. Gennem årene er det blevet til flotte
udgivelser som "Den forsvundne skat" (1993), børnepladen
"Tju bang chokolademand" (1994), "Alle Verdens
Hjørner" (1996), "Brænder Sol" (1999),
opsamlingen "De største & de mindste" (2000) og senest i
2003 "Svenske Spor".
|
|
|
|
Se Albertes website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
The
Alpine |
|
The
Alpine har 3 år på bagen og har bl.a. gjort sig bemærket
ved et medrivende live-show, som spillesteder og festivaler i
både Danmark, Sverige og Tyskland har lagt scene til.
Med vinden i håret, solen i øjnene og referencer til såvel
60’ernes Motown, 70’ernes rock-musicals og 80’ernes
punkede new wave er The Alpine musikalske grænseoverløbere
mellem den skramlede rock og den kantede pop - turboenergimættet,
rullet i intimitet og serveret med et glimt i øjet.
Sounden er tight, direkte og præget af beskidt guitar, gamle
keyboards og myrepat-fremkaldende korflader, mens teksterne
emmer af socialrealisme, dagdrømmeri og baggårds-romantik
3 sange har indtil videre roteret på P3 og bandets musikvideo
lå tidligere på året #1 på Nordiska Videolistan i 3 uger.
|
|
|
|
Se
The Alpines website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
The
Brand New Heavies |
|
The Brand New
Heavies så dagens lys i London-forstaden Earling, da de tre
skolekammerater Andrew Levy, Jan Kincaid og Simon Bartholomew
i midten af 80'erne fandt sammen i fælles kærlighed til
70'er funk og soul.
Med debut-albummet "The Brand New Heavies" i 1990
markerede gruppen sig som pionerer inden for den hvide
soul/funk sammen med blandt andre Jamiroquai.
Det er blevet til dansable hits som "Dream on Dreamer",
"Midnight at the Oasis" og ikke mindst "You are
the Universe".
De tre herrer har gennem årene haft selskab af
forskellige kvindelige frontvokalister: Jay Ella Ruth, N'dea
Davenport, Siedah Garret, Carleen Anderson - og på bandets
seneste album leverer Nicole Russo
det kvindelige islæt i front.
Med det seneste album "Allaboutthefunk" er The Brand New Heavies
tilbage i funky, musikalsk topform efter nogle års stilhed.
|
|
|
|
Se
The Brand New Heavies' website
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Cross, Schack og
Ostermann
|
|
Hvad gør man som musiker, når man er et legebarn og
elsker Rock'n'roll og Rythm and Blues? Når man gerne vil lave
noget lidt anderledes, dog med rødder i de gamle klassikere?
Så finder man sammen med de rigtig gamle legekammerater. Og
det er det, som Billy Cross, Mik Schack & Flemming
Ostermann har gjort.
Billy Cross har sine rødder i USA, hvor
han har spillet med Bob Dylan, Sha-na-na og Meat Loaf.
Flemming Ostermann er gammel 60'er rocker - guitarist i Savage
Rose, og har senere samarbejdet med Anne Linnet, Cox Orange og
Sylvester og Svalerne. Flemming er i dag docent ved det
Rytmiske Musikkonservatorium. Mik Schack - rytmesektionen og
"kendt fra TV" - har været omkring Total Petroleum og Peruna
Jazzmen og slår sine folder som studievært i P3, i BT og som
bladtegner og illustrator.
Cross, Schack og Ostermann kan med
deres meget forskellige genrebaggrunde samles til en helt
bestemt stemning, der er interessant og stemningsfuld at lytte
og danse til, især på grund af den underfundige konstellation
af sang, guitar, bas og vaskebræt.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Dear |
|
Dear
med D-A-D trommeslageren Laust Sonne i front er kendt som et
fantastisk live-band og Sonne selv som en af Danmarks bedste
performere. Og efter ikke at have givet lyd fra sig i en
periode er der nu lagt op til en stærk tilbagevenden for det
københavnske band.
Da Laust Sonne startede Dear tilbage i 1999 var det tænkt som
et solo-projekt. Men efter udgivelsen af første album, Nice Noizy Toys, skulle der forstærkning til for at klare den
efterfølgende live-tur. Siden da har Dear været en spændende,
musikalsk legeplads for Laust Sonne, Louise Preisler, Kåre
Joensen og Jesper Elnegaard.
Dear er i fuld gang med at indspille deres kommende og tredje
album. Det skal følge op på pladen Billy B, der indeholdt P3-hittet ”Don’t Turn The Lights On”.
Rygterne vil vide, at Dear på deres kommende album søger en
retro-disco stil, der vil føje nye dimensioner til det
anmelderroste bands særlige lyd. Den nye lyd bliver til i
samarbejde med den allestedsnærværende Thomas Troelsen. Det
ændrer dog ikke på den grundlæggende opskrift med en
energisk blanding af rock, punk og rockabilly med en arv fra
forbilleder som Prince, David Bowie, Miles Davis og Nirvana.
|
|
|
|
Se
Dears website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Filur |
|
Filur består af Kasper Bjørke og Tomas
Barfod. Lige siden de mødtes i 1998, har de rodet med
”house”-musikken i deres hjemmestudie, hvilket har resulteret
i kæmpe succes på i Danmark og i udlandet.
Deres gennembrud kom som resultat af fængende
klub-hits som ”Shame” og ”It’s Alright”. Det første album
”Exciting Comfort” kom på gaden i 2000 og den anden
internationale single, ”Shame”, har blandt andet opnået stor
succes i Storbritannien og tilmed så langt væk som Tokyos ”HOT
100” Dancechart i Japan, hvor Filur i dag er et etableret navn
på ”house”-scenen.
”Exciting Comfort” præsenterede en
lang række gæstekunstnere fra jazzen, reggae-musikken, hip-hop
og R&B genren - en smagsprøve på, hvad der
har inspireret Filur som producere.
I 2002 fulgte
Filur succesen op med udgivelsen af deres andet album "Deeply
Superficial".
|
|
|
|
|
|
| Francis Doll Emma
|
|
Francis Doll Emma består af fem personer (en sanger, to
guitarister, en trommeslager og en bassist), har eksisteret i ni år
og spiller rock med funky rytmer samt iørefaldende melodier. Bandet
holder til i Hedehusene men medlemmerne kommer ellers fra
Storkøbenhavn.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Marie
Frank |
|
Marie Frank har for alvor slået sit navn fast på den
danske popscene.
Hendes albums "Ancient
Pleasures" og "Vermillion" er blevet rost til skyerne af en enig anmelderskare.
Marie Frank modtog i 2000 fire Danish Music Awards for
debutalbummet Ancient
Pleasures.
Med sin bredt appellerende, men alligevel
meget originale popmusik, har hun henrykket det danske
musikpublikum. Marie Frank hører derfor til blandt den
eksklusive gruppe af popmusikere, der både har tilfredsstillet
anmeldere og samtidig formået at sælge plader.
I 2003
udgav Marie
Frank "Swimmingly" udelukkende med numre af
den amerikanske sangskriver Neill C. Furio.
|
|
|
|
Se Marie Franks website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| ibens |
|
Siden debuten i 1997 med landeplagen "Jeg
savner min blå cykel " har ibens haft sin helt egen niche
inden for dansk musik.
Forsangeren Carsten Lykkes karakteristiske
vokal indgår i et sært harmonisk samspil med tekster der
grænser til det barnlige og naive, men med en voksen ironi der
gør at man ikke kan lade være med at synge med og leve sig i
de historier der bliver fortalt.
Med gruppens vanlige flair for gårsdagens
mode er der altid tale om en glad retrooplevelse, når ibens
giver koncert.
|
|
|
|
Se ibens' website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| IRIS MELK
|
|
IRIS MELK spillede en del koncerter i 2002 og 2003 på både større og
mindre venues.
IRIS MELKs musik tager afsæt i den
amerikanske rocktradition. Forsanger Christian T. Olsen og guitarist/sangskriver Janus
Breck har
skrevet musik sammen siden slutningen af 1990’erne. IRIS MELK har
altid skrevet egne numre, og i begyndelsen af marts 2003 havde
bandet sin første single parat.
Desværre er IRIS MELK efterfølgende opløst.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Jack Stick |
|
Jack Stick er et 6 mand stort
funk/hiphop-fusionsband, dannet sommeren 2002.
De funky trommer, den groovy bas og det
varme, jazzede rhodes danner fundamentet for såvel
rapperen HighHouse' stilsikre flow som for de fængende sax- og
guitartemaer. Det hele krydres med scratch fra
Christian Mortensen aka. DJ Mechanism.
Er du til navne som Jazz Matazz, Ridin'
Thumb, Jaguar Wright eller Erykah Badu, vil Jack Stick
uden tvivl være noget for dig.
|
|
|
|
Se Jack Sticks website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| JAZPA
|
|
JAZPA præsenterer for
R'n'B-Funk og HipHop. Med nummeret "Right Off My Track" markerer
JAZPA sig som professionelle musikere, der har noget at
fortælle. JAZPA leverer varen, med forsangeren Jesper - "enhver svigermors
drøm", som spiller
op til pigerne - og Mario, som
det rappende modspil. Denne kombination gør JAZPA til
noget helt unikt.
Niels Harbo "CK CHAN" står for keyboards &
programing, Jesper Pyskow "JAZPA P"
synger og spiller på trommer, Mario "Wink" Howell rapper og Per Anker
Andersen "PERANKER" spiller guitar.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Jupiter Day |
|
Jupiter Day opstod, da sanger Mark Rosenér og
trommeslager Philip Sørensen i 1996 fandt sammen om at skabe
et band, og kort efter var Jupiter Day en realitet. To fyre
blev til fem, da bassist Thomas Sørensen, guitarist Michael
Radmer Johannisson og keyboardspiller Jesper Wagner kom med i
bandet.
På spillestedet Rust i København spillede
Jupiter Day en koncert, der overbeviste en pladeselskabsmand
om bandets kvalitet, hvilket resulterede i at Jupiter Day i
februar 2002, kunne sende deres første album, ”Jupiter Day”,
på gaden. De fynske drenge indtog de danske hitlister med de
melodiske rocksange ”The Morning After” og ”Empty
Space”.
Det seneste nye om Jupiter Day er dog, at
forsanger Mark Rosenér har forladt
bandet.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Kaizers Orchestra |
|
Kaizers Orchestra er blevet en kær gæst på de danske
musikscener, siden de spillede i Danmark for første gang på
Roskilde Festival 2002. Det norske kultband begyndte i det
små i starten af 90'erne, hvor barndomsvennerne Jan Ove
Ottesen og Geir Zahl sad og rodede med en guitar - efter
eget udsagn fordi de ikke havde knallerter og derfor heller
ikke en chance hos pigerne...
Siden da har Kaizers
skabt deres helt eget besynderlige univers, hvor
de udforsker de musikalske grænser i en blanding af
eksperimenterende indierock og østeuropæisk folkemusik. Og
meget originale instrumenter bliver taget i brug - lige fra
kontrabas og pumpeorgel til olietønder og
autofælge.
Kaizers Orchestra er især kendt for deres
totalkoncerter, der virkelig giver plads til musikken. Så
der er lagt op til fest, når Kaizers spiller
live!
|
|
|
|
Se Kaizers Orchestras
website
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Labrador |
|
Labradors
lydunivers er nutidig skandinavisk popmusik - tilsluttet en
bossa nova og lejlighedsvis easy listening-programmeret klon
af unge Herp Albert og Burt Bacharach.
Labrador er af mange anmeldere blevet sammenlignet med
engelske Belle & Sebastian for der er på samme måde en
smittende glæde, når Labrador, med Farfisa-orgel og trompet
i forgrunden, inviterer til pop-party.
Labrador
udgav i Danmark i 2002 albummet ”Goodbye Susanne”, som høstede
megen ros i de danske medier. Singleforløberen
”In a Blue Balloon” blev valgt som ”Ugens Uundgåelige” og
var en af de mest spillede sange på P3 i 2002.
Ja
så langt væk som i Japan gav Labrador genlyd. En kvindelig
pladebutikejer i Tokyo blev så begejstret for Labradors
musik, at hun besluttede at lave et pladeselskab udelukkende
for at udsende Labradors debutalbum derovre!
Andet
album "Instamatic Lovelife" kom på
gaden i 2004.
|
|
|
|
|
|
| DJ Thomas
Madvig |
|
Sammen med Krede tænder Thomas Madvig hver lørdag tænder op under weekenden
i P3s dance-show "Det Store Mix".
I den brede offentlighed er Thomas Madvig nok mest kendt
som tidligere VJ på MTV og Puls. Men han har også været en
anerkendt DJ over det meste af Europa i mere end syv år og har
spillet på steder som Ibizas Café Del Mar og Café de Paris i
London. Han residerer på klubben 1001 DJs i London, som hver
søndag masserer ørerne på Londons clubbers med lækre
chillout-beats, og siden 1996 har han været fast på holdet bag
klubben Deep Blue, ligeledes i den engelske
hovedstad. Siden december 1999 har han været resident DJ
på Rust.
Hans kendemærke er dynamisk Paris- og Chicago-style
filter house med disco- og hip-hop-attitude.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Magtens
Korridorer |
|
Bandet
er kendt for sine ligefremme og meget personlige tekster, der
fortæller historier om hverdagen i småborgerlige Danmark. En
hverdag med Weber grill, blomsterbede og hus i forstæderne.
Magtens Korridorer er med egne ord ’et skvæt citron i øjet
på selviscenesætterne og selvfornægterne’. I forgrunden
står forsanger Johan Olsen, hvis kæmpekarisma kun svagt
overgås af hans gigantiske ego. Bag ham står Niklas
Schneidermann, Rasmus Kern, Terkel Nøhr og Anders Ramhede.
Magtens
Korridorer blev dannet midt i 90’erne men fik først sit
helt store gennembrud på den danske musikscene i 2005 med
sangen ’Lorteparforhold’, der var en del af P3’s
Karrierekanonen. Allerede på det tidspunkt var de dog udødeliggjort
i en hel generation på grund af sangen ’Hestevise’, der
var en fast ingrediens i radioprogrammet Tæskeholdets
udsendelser i 1997. Bandet åbnede Orange Scene på Roskilde
Festivalen den 29. juni 2006.
|
|
|
|
Se
Magtens Korridorers website
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Marvellous |
|
De
er rockede, de er poppede, de er professionelle, de vil fremad
– de er ganske enkelt marvellous. Det er lyden, der gør
hele forskellen. For bandet Marvellous lyder helt specielt:
Velkendt – og dog virkelig nyskabende. Rigtig poppet – men
i ordets allerbedste betydning.
Den
særlige ”Marvellouske” lyd har med stor energi drevet
bandet frem - med forsanger og sangskriver Thomas Skydsgaard i
spidsen. Med sin helt egen stil og lyd træder Marvellous
klart frem som et enestående velspillende poporkester. Derfor
har Marvellous også gennem de seneste år spillet sig op som
et gedigent liveband med en trofast fanskare. Og selv om
stilen er original, så bliver bandets fem medlemmer ikke
sure, hvis de bliver sammenlignet med The Cardigans, Stereolab
og Saint Etienne. Og det gør de faktisk jævnligt.
Marvellous har opnået den sjældne ære to gange er blevet kåret
som månedens demo i Gaffa. Anmelder Nicolai Lubich fremhæver
i sin anmeldelse, at ”det kun kan være et spørgsmål om tid, før bandet hiver en
pladekontrakt i land". Allerede fra begyndelsen har Marvellous haft flere hits på både
”Det Elektriske Barometer”, ”Trax” og ”Demokræmen”
på P3, og er blev kåret som det mest spillede demoband i P3s
”Uland”.
|
|
|
|
Se Marvellous' website
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Master Fatman
|
|
DJ Master Fatman har i mange år spillet vinylplader
med det formål at få folk til at føle sig godt tilpas - og
danse. Samtidig har han introduceret en masse "ukendt" musik
til publikum og fået folk til at vibrere til
rytmer, tonearter og sangsprog, som de ellers normalt ikke ville
bevæge sig til. Hans favoritmusik er god musik - og han kan
især lide brasiliansk musik, jazz, groovy shit fra 70'erne,
latin - men spiller også hemmelig disco, old school rap og
moderne elektronica
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Moi Caprice |
|
Moi Caprice udgav i foråret 2003
debut-cd'en "Once upon a time in the north", som var et længe
ventet album. Derudover kan de bryste sig med at være det
første demoband, der indtog førstepladsen på Det Elektroniske
Barometer.
Moi Caprices melankolske undertone får
bandet til at befinde sig i den alternative ende af det
rockmusikalske spektrum.
|
|
|
|
Se Moi Caprices website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Monopol |
|
"Fis Nu Af" er ikke en opfordring til at skynde sig
væk, men derimod navnet på en single, som er blevet spillet
hyppigt på P3. Monopol var nemlig et af de seks bands, der i
2002 vandt konkurrencen KarriereKanonen på P3.
Debutalbummet
"Monopol" inkluderer også radiohits
som "Byen" og "Musikken var høj".
Monopol karakteriserer deres musik som computerpop
og består af Nikolaj Rysager (sang) og Noah Rosanes (guitar) og
resten programmeres på computer.
|
|
|
|
|
|
| Moon Gringo |
|
Moon Gringo
debuterede i 2002 med albummet ”Boy Girl
Beat” udsendt på deres eget pladeselskab ThankYouMerciDanke Records.
Sangene
er iørefaldende, men også sindrigt konstruerede og
opfindsomt arrangerede. Et væld af instrumenter er i brug -
med strygere, trompeter og mandoliner blandt de mere
eksotiske. I
2004 har Moon Gringo udgivet albummet "Ingrid Superstar",
som har høstet flotte anmeldelser.
Moon Gringo består af fem gutter: Anders Rhedin,
Fridolin Tai Nordsø Schjoldan, Lasse Herbst, Christian
Møller og Michael Grauslund - og en enkelt svale
af modsatte køn: Mette Sand Hersoug, som er bandets sanger.
Sidste nyt fra bandet er desværre, at Moon
Gringo er gået i opløsning fordi bandmedlemmernes
forskellige musikalske ambitioner ikke længere kan forenes.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Nik & Jay |
|
Siden Nik og Jay blev ugens uundgåelige på P3 i maj
2002 med singlen Nik og Jay, er det gået stærkt for den
dansksyngende duo.
Stilen er R'n'B, men med en party-agtig "kom og
syng med" attitude. Numre som "Nik & Jay",
"Hot" og "Elsker Hende Mere" har ligget
længe på hitlisterne og duoens debutalbum solgte platin
på bare en måned.
|
|
|
|
Se Nik & Jays website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Pleasure
Machine |
|
Pleasure Machine er et af de mange nye håb på den
danske rockscene. I august 2002 udgav de deres første album
Pilot Fatigue, som blev godt modtaget af de danske
anmeldere. Musikbladet Gaffa tildelte dem fire stjerner og
skrev "Lyden er ikke unik, men den er charmerende skramlet og
meget organisk: Lidt glam, noget indierock og en hel del
klassisk britisk rockmusik. Og den administreres forbilledligt
og med et håndelag, der simpelthen ikke er noget at udsætte
på. Dertil kommer, at man tydeligt kan høre de mange timers
arbejde, der er blevet investeret i Pilot Fatigue - den
nærmest sprudler af opfindsomme detaljer. En bundsolid
debut".
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Puddu Varano |
|
Alex Puddu og Morten "Varano" Hansen
mødtes første gang i 1990. Det blev bandet Excess Bleeding Heart, der
lagde grundstenene til deres musikalske partnerskab. Bandet
bevægede sig i grænselandet mellem rock og dansemusik og
prøvede groft sagt at gøre rockens energi dansevenlig. Excess
Bleeding Heart blev senere opløst, men Morten og Alex
fortsatte samarbejdet i gruppen Nerve og endelig i
1997 dannede de Puddu Varano.
Debutalbummet "Freakuency" blev af pressen rost for at være det første seriøse danske bud på
hybridmusik med international klasse. Puddu Varano udgav også
"Star 70" og "Time To Grow".
I 2003 ophørte partnerskabet dog, og siden da har Alex
Puddu og Morten Varano arbejdet med hver deres musikalske
projekter.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| RELUXE |
|
RELUXEs
logo er en rød attachemappe. Bandet står på scenen iført
jakke og slips - samme udrustning som forretningsfolk og
politikere har på, når de bestemmer over andre mennesker.
Popmusik
er ofte meget meningsløs og indeholder sjældent andet end
forhåbninger om salgstal eller gennembrud. RELUXE er ikke
bange for at have en mening. De spiller musik med kant –
pop med vilje. Bandet forsøger at placere sig et sted,
hvor publikum fornemmer, at noget ikke er som det plejer,
mens de fleste stadig er sikre på, at de hører god
popmusik.
RELUXE
har indspillet en selvfinansieret ep (Body Irony). Sammen med producer Magnus
Groth har de lavet en rock’n’roll plade, som fint
afspejler spilleglæden og attituderne i en RELUXE-koncert.
|
|
|
|
Se RELUXEs website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Roben &
Knud |
|
Roben & Knud er et band, der ikke er som alle
andre. Det er selvfølgelig ikke alle bands, der er som alle
andre, men Roben & Knud er det i hvert fald heller ikke.
Navnet Roben & Knud opstod i
forbindelse med nogle debat-aftener hver onsdag i Anders' bil.
For at øge antallet af debattører deltog Rasmus også som
Roben, og Anders som Knud. På trods af at Roben & Knud er
en kvartet, var alle bandmedlemmer enige om, at Roben &
Knud var det helt rigtige bandnavn.
I januar 97
debuterede Roben & Knud som hemmeligt opvarmningsband på
Rust på Nørrebro. Den 15 minutter svedige koncert blev en
forrygende oplevelse, endda også for publikum. Dermed slog
Roben & Knud takterne an, til deres helt specielle
popsound med "Træsprit, jeg elsker dig juhuu", "Andesangen",
"Skorpionens sang" og "Fuglepikke".
|
|
|
|
Se
Roben & Knuds website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Suede |
|
Suede er ikke et
hvilket som helst band. De startede hele den guitar-drevne
brit-pop revolution og banede vejen for bands som Oasis og Blur.
Bandet debuterede i 1993 med albummet "Suede", i 1994 kom
gennembruddet med "Dog Man Star" og siden da har Suede givet os en
perlerække af hits.
Suede har været populære i Danmark - og bandet har flere gange
givet de danske fans unikke live-oplevelser. De har f.eks.
spillet flere intimkoncerter i Danmark, og i 1999 optrådte de
hele tre gange på Roskilde Festival - tre forskellige koncerter på
tre forskellige scener, tre dage i træk.
Den 1. december 2003 spillede Suede den foreløbig sidste
koncert i København i Store VEGA. Bandet er opløst på
ubestemt tid. Fremover vil bandmedlemmerne arbejde hver for sig
med egne solo-projekter.
|
|
|
|
Se
Suedes website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Tiger
Tunes |
|
Tiger
Tunes spiller glad, elektronisk musik i grænselandet mellem
elektropop og lo-fi rock. Kærlighed, popkultur og livet i
byen er inspirationskilderne. I
august 2003 udgav de deres debutalbum "absolutely
worthless compared to important books".
Orkestret
modtog i 2004 en Steppeulv af FDM (Foreningen af Danske
Musikkritikere) som "Årets Håb". Den fulgte kun to
måneder efter Carlsbergs Idé-Legat havde valgt Tiger Tunes
som "Årets Fund".
Den store ros og succesfulde koncerter i det ganske land har
givet genlyd helt udover landets grænser. Tiger Tunes har
givet indtil flere koncerter i Tyskland, hvilket mundede ud i
en managementaftale med tyske Queen About Music og udgivelse
af en EP i Tyskland i foråret 2004 samt opfølgende turneren
og festivaljobs på bl.a. Rock am Ring, Spot10 og MELT
Festival.
Senest er Tiger Tunes kommet i selskab med mange
internationale artister hos pladeselskabet V2, som i foråret
2005 udsender bandets album i en række europæiske lande.
|
|
|
|
Se
Tiger Tunes' website
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Tobias Trier |
|
En ordjonglør er vel den titel, der
beskriver Tobias Trier bedst. Han formår at holde en
masse sproglige bolde i luften med en fascinerende
lethed.
Han fortæller historier og gør det i et
skift mellem fiktive personer og stærkt selvbiografiske
skildringer om fx at miste sin mor og sin kæreste. Samtidig
gør han stærkt brug af lydeffekter fra forskellige relevante
locations til at understrege sine budskaber, i kombination med
en stærk inspiration fra den etniske og især den cubanske
musik.
|
|
|
|
Se Tobias Triers website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Breinholt, Povlsen
& Søn |
|
Anders Breinholt, Henrik Povlsen og Kanonkongen leverede ægte drengerøvsradio på P3.
Først under navnet "Katapult" og senere som
"Breinholt, Povlsen & Søn".
Udover en masse sjov og spas stod trekløveret flere gange
bag unikke live-koncert og transmissioner fra diverse
festivaler.
Programmet lukkede på festlig vis i juni 2004, hvor Kashmir
gav koncert på Radiohusets tag. En event med kærlig
reference til den legendariske Beatles-optræden på taget af Apple Studio i Saville Row i
London tilbage i 1969.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Erik Clausen |
|
Multikunstneren Erik Clausen er en af Danmarks mest
alsidige filmmagere. Dertil kommer de alsidige fingeraftryk,
han har sat på det danske kulturliv som skuespiller, gøgler,
maler og politiske aktivist samt som mere end almindelig
flittig debattør.
Erik Clausen debuterede som
filmskuespiller i 1978 i "Mig og Charlie". I 1981 optrådte han
for første gang både foran og bag kameraet i den morsomme road
movie "Cirkus Casablanca". Senere blev den genremæssige vifte
bredere. Blandt andet med social-realisme i "De frigjorte"
(1993), med historisk almueskildring i "Min fynske barndom"
(1994) og med politisk bevidste film som kærlighedshistorien
"Rami og Julie" (1988). Interessen for Erik Clausens film "Slip hestene løs" viser, at han stadig har et godt tag i
det brede publikum.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Claus
Høxbroe |
|
Beatpoet, baggårdspuma, asfalt
cowboy, jazzoman, en af spoken word-scenens uundgåelige
skikkelser - en ener på den lyriske scene. Han har leveret
langt over 400 shows i perioden 2003-2006. Ca 170 af dem
i 2006.
Claus Høxbroe har udgivet digtsamlingen "Hylet fra
gaden", er af finde i en række magasiner/tidsskrifter,
samt på diverse cd'er og fik tildelt Årets Publikums
Pris til Poesiens Dag 2005.
|
|
|
|
Se
Claus Høxbroes website
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Latteryoga |
|
Say it! Sing it! Shout it! and Laugh
it!
Intet kan modstå et angreb af latter. Smilet er
den korteste vej mellem mennesker. Latter bryder barrierer.
Latter fjerne isolation. Latter reducerer aggressioner og
konflikter. Latter formindsker frygt. Latter skaber åbenhed.
Latter smitter. Latter åbner for kommunikation og skaber
sammenhold. Latter skaber fred og kærlighed. Latter er
livsglæde og latter er at ytre sig - le med
Latterinstruktørerne.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Louis
Levinsky |
|
Ung kunstner med en masse skæve
ideer til hvordan kunst skal ses og ikke mindst tænkes.
Han holder sig ikke til en form for kunstnerisk udtryk,
men veksler mellem forskellige former og teknikker, som gør,
at man ikke kan sætte hans kunst i en bestemt kasse. Alt
i alt en god all-round kunster med en masse kvalitet bag
værkerne.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Monica
Ritterband |
|
Monica Ritterband er kunstner, skribent,
foredragsholder, brevkasseredaktør for månedsmagasinet IN og protektor for
Amnesty International i Danmark.
Hun er uddannet
journalist og har skrevet bøger om ungdomskultur, øllets
historie og gastronomi. Efter fem år med de trykte medier,
Ekstra Bladet og Weekendavisen, kom Monica til Danmarks Radio,
TV–Avisen, som reporter og studievært.
I 1991 blev hun
ansat på Carlsberg A/S som informationschef og blev i 1996
udnævnt til underdirektør. Men sommeren 1997 tog Monica den
store beslutning og begyndte et liv som kunstner på fuld
tid.
|
|
|
|
Se Monica Ritterbands
website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| RAABSØ
Duo |
|
Med
groovy rytmer og tempo du ikke troede muligt, giver RAABSØ Duo
dig en oplevelse, du aldrig vil glemme!
De to vanvittige slagtøjsekvilibrister Kasper Abrahamsen og
Torben Søgaard blev trætte af det gængse trommesæt og
slagtøjets begrænsninger og spiller nu på alskens
dagligdags ting, så med innovative rytmer, hæsblæsende
tempo og et smil på læben giver RAABSØ Duo dig noget for
pengene.
Med RAABSØ Duo får du et adrenalinsparkende og intenst show
med masser af energi!
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Kunstnerkollektivet
Selvsving |
|
Kunstnerkollektivet
Selvsving er en gruppe unge kunstnere fra København, som
siden april 2002 har udført fire projekter, hvor de mødes i korte men intense
perioder og skaber værker i et socialanarkistisk fællesskab,
der undervejs samler sig til et installatorisk hele.
På Roskilde
Festival 2003 havde de et alternativt udfoldelsesrum, hvor publikum kunne opleve
digte, performance, kunstvideoer og bands fra den københavnske
og skotske undergrund, samtidig med at de selv kunne tage del i
den kreative proces.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Ung
Terra Nova |
|
Ung
Terra Nova er et målrettet teaterprojekt især til unge
mellem 17 og 25 år, der interesserer sig for at lave teater på
tværs af kunstneriske og kulturelle grænser.
Ung Terra Nova er interesseret i at fortælle, reflektere,
provokere eller kommentere den verden, de unge finder i sig
selv og i sociale og kulturelle omgivelser.
|
|
|
|
Se
Ung Terra Novas website |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |